Forside  
Advokater  
Profil
 
Kompetencer
 
Nyheder
 
Pris  
Dødsbobehandling

Ved dødsfald står mange familier over for en større oprydningsopgave – også i juridisk forstand.

Hvis der er en efterlevende ægtefælle og fælles børn, kan den efterlevende ægtefælle ofte sidde i uskiftet bo – dvs. overtage den afdøde ægtefælles formue. Før i tiden var det meget almindeligt, at en efterlevende ægtefælle altid valgte uskiftet bo, hvis det var muligt. Man bør dog tænke sig godt om, inden denne løsning vælges, da det ikke altid er det mest hensigtsmæssige. Andre muligheder bør derfor overvejes, og vi rådgiver gerne om valget.

Boskifte
Hvis der ikke er en efterlevende ægtefælle, som ønsker at sidde i uskiftet bo, skal boet skiftes. Dette gælder dog ikke, hvis boet er af meget ubetydelig værdi.

Boskifte kan ske på to måder - privat skifte eller bobestyrerbehandling.

Ved privat skifte tager arvingerne sig selv af bobehandlingen. Det vil sige at, arvingerne får opgjort den afdødes formue over for skifteretten og tager stilling til, hvad der skal ske med den. Arvingerne skal derfor tage stilling til, om de skal have kontanter eller andre aktiver, og om der er aktiver, der skal sælges. Arvingerne skal være enige om alle beslutninger. Boet afsluttes med en opgørelse af boet, hvor der over for skat og skifteretten redegøres for behandlingen af boet. Boet skal være opgjort senest 1 år efter dødsfaldet. Den korte frist kan gøre det svært for arvingerne at nå at sælge fast ejendom. Det er vores erfaring, at mange har svært ved at håndtere det private skifte, da de ikke har kendskab til dødsbo- og skattereglerne. Vi vil derfor anbefale, at man får vores hjælp under skiftet. Det bedste er, hvis vi bliver taget med på råd, inden boet udleveres, så boet bliver udleveret på den mest hensigtsmæssige måde. Generelt er det en god ide, at advokaten kobles på så tidligst som muligt under behandlingen af boet. Dermed får man sikkerhed for, at reglerne bliver overholdt, at der ikke træffes beslutninger med uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser, og at arvingerne aflastes, så de kan koncentrere sig om det følelsesmæssige aspekt forbundet med et dødsfald.

Ved bobestyrerbehandling er det en bobestyrer, der håndterer behandlingen af boet. Bobestyreren kan udpeges af skifteretten, arvingerne eller den afdøde gennem et testamente. Hos Bang & Partnere behandler vi mange bobestyrerboer, da advokat Bo Lindgren er autoriseret bobestyrer ved Skifteretten i Helsingør, ligesom vi er indsat til at behandle boet i adskillige testamenter.

Vi ved gennem vores store og udbredte erfaring med behandling af dødsboer, at sådanne sager langt fra kun omhandler juridiske spørgsmål, men også er præget af mange følelser, der skal tages hånd om.

 

Separation & Skilsmisse
Bodeling
Børnesager
Tvangsfjernelser
Testamenter
Ægtepagter
Dødsbobehandling
Ejendomshandler
Værgemålssager
Straffesager

 

 

Stengade 51 · DK-3000 Helsingør · Tlf. +45 49 21 77 77 · Fax +45 49 21 95 94 ·